Vi starter op igen d.19. september

Mindfulness starter op igen d. 19.09.2024

Mindfulness på Åstedet er et gruppetilbud til psykisk sårbare, vi mødes hver torsdag fra 13.30-14.30.

Formålet med mindfulness

Mindfulness handler grundlæggende om at øve sig i at være til stede i nuet. Derfor har vi i gruppen fokus på at forholde sig til det der opstår med en kærlig og accepterende opmærksomhed. Ved at gøre det øver man sig i at være med både behagelige, neutrale og ubehagelige kropslige oplevelser, tanker og følelser. Hele formålet med at træne mindfulness i en gruppe er at man er sammen om at være med alt det livet byder på, på godt og ondt.

Øvelserne

Undervisningen vil forgå gennem fysiske yogaøvelser, kropsskanning, guidede meditationer og åndedrætsøvelser. Yogaen foregår både siddende, stående og liggende, alle øvelser tager hensyn til at man kan opleve forskellige udfordringer fysisk såvel som i psykisk. Alle øvelser med vores guidning og med fælles opsamling efter øvelserne.

Til samtale

Inden man starter i holdet vil der være en kort samtale med en af ​​gruppelederne, hvor man kan stille spørgsmål og få lidt mere at vide.

Hvis du vil være med

Hvis du kunne være interesseret i at deltage, så ring eller skriv til Nadia(29263954) eller Stine(30521873). Vi har løbende optaget, så det er også muligt at starte senere end den 19.09.24