Om aktivitets og værestedet
Aktivitets- og værestedet Åstedet er et uvisiteret tilbud for alle borgere med en sindslidelse, som er bosiddende i Hørsholm. Borgere fra andre kommuner skal visiteres af sagsbehandler i egen kommune. At det er et uvisiteret tilbud betyder, at du ikke skal have en henvisning fra sagsbehandler eller andre og du kan møde op når du har lyst.
Åstedet er centralt beliggende i et stort toetagers hus i Hørsholm, tæt på offentlige transportmidler. Være- og aktivitetsstedet ligger i stueetagen. Det er indrettet med nogle lyse og venlige lokaler med udgang til en hyggelig have. Lokalerne er indrettet med en spise ”afdeling”, et stort køkken, sofaarrangementer, et aktivitetsrum samt en internetcafé. Rygning foregår udendørs - evt. i pavillonen.
Værestedet, også kaldet Pusterummet har kontakt til cirka 70 borgere. Det daglige fremmøde varierer meget. Nogle dage møder 10 - andre dage 20.
Nogle kommer for at få et pusterum fra hverdagen, for at læse avisen, få en snak med de fremmødte eller en samtale med medarbejderne, benytte internetcaféen eller for at deltage i aktiviteter og undervisning.
En fast kerne kommer næsten dagligt, og for dem udgør stedet en betydningsfuld del af deres netværk. Andre kigger forbi med længere mellemrum, og atter andre benytter hovedsageligt aktiviteterne som fx undervisning, ture, foredrag og fester. Der kan hver dag købes varm mad.
Om Aktivitets- og værestedet
Husmødet vælger et brugerråd til at varetage brugernes interesser i samarbejde med stedets medarbejdere. Husmødet kan pålægge brugerrådet at tage ethvert spørgsmål vedrørende værestedets funktion op til drøftelse, herunder planlægning af aktiviteter. Husmødet giver herudover brugerrådet mandat til at træffe beslutninger om specifikke spørgsmål. Det påhviler brugerrådet i nødvendigt omfang at holde brugerne løbende orienteret ved husmødet om rådets arbejde.
Den enkelte kan også henvende sig til rådet med ideer, spørgsmål og problemer af enhver art. Brugerrådet har ret til at afvise spørgsmål, hvis der allerede er truffet beslutning om dette.
Brugerrådets medlemmer kan kontaktes i aktivitets- og værestedet og ikke privat.
Valg til Brugerråd for Socialpsykiatrisk Center Åstedet
Brugerrådet vælges blandt brugerne på et husmøde sep/okt. Kandidatforslag bekendtgøres på forhånd, ved opslag. Rådet, der skal have 3-5 medlemmer + 2 suppleanter, vælges for et år ad gangen. Rådet konstituerer sig selv med formand og næstformand. Sidstnævnte repræsentanter har mødepligt til brugerrådsmøder.
Rådets møder
Brugerrådet afholder møde hver måned. Formanden kan derudover indkalde til ekstra- ordinært møde, hvis der er behov for det.
Formanden indkalder til møderne. Der føres mødeprotokol.
Udfaldet af en afstemning foregår ved almindeligt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende, ved dennes fravær er næstformandens stemme afgørende. Suppleanter har taleret men ikke stemmeret.
Hvis afgørelsen af en sag kræver, at den bliver afgjort af en højere instans ved kommuner kan brugerrådet indsende en skriftlig erklæring til behandling på det kommende møde.
De med brugerrådets virksomhed forbundne udgifter dækkes af Åstedets, som også stiller lokaler til rådighed for møderne.
Opgave
Brugerrådet tager kun personsager op, hvis det påvirker dagligdagen og klimaet i aktivitets- og værestedet. Brugerrådet har medindflydelse på følgende spørgsmål, således at rådet skal høres, inden der træffes beslutninger om:
- Retningslinjer for aktivitets- og værestedets socialpsykiatriske arbejde
- Funktionsbeskrivelse o.lign.
- Ændringer af værestedet herunder lokale indretning og inventaranskaffelser af betydning for brugerne.
- Aktivitets- og værestedets budgetforslag
- Administration af konti for rådighedsbeløb, aktiviteter m.v.
- Ansættelser af medarbejdere via deltagelse af to brugerråds medlemmer i ansættelsesudvalg
- Svar på klager over forholdene i aktivitets- og værestedet.
Det påhviler Centerlederen af holde formanden for brugerrådet løbende orienteret om ovennævnte forhold. I formandens fravær kontaktes næstformanden.
Værestedet har et dejligt stort køkken, som er velegnet til at lave mad til mange mennesker. Hver åbningsdag er der tilbud om at købe et måltid mad til 40 kr. Der er altid koblet et personale på til madlavningen. Det er værestedets hensigt at gøre brug af de ressourcer, der er i stedets brugergruppe og derfor er der som oftest brugere med til madlavningen/rengøringen eller dele heraf. I perioder er der fast knyttet bestemte brugere til aktiviteterne i køkkenet.
Maja - koordinator
Stine
Nadia
Mandag kl. 14.00-20.00
Tirsdag kl. 11.00-15.30
Torsdag kl. 11.00-15.30
Fredag kl. 10.00-15.00
Oplevelser i fællesskabet
På Åstedet tilbyder vi løbende oplevelser, som vi kan glæde os over sammen. Det kan være koncerter, ture i naturen, teater eller noget helt andet. Hold øje med opslag i Focus, i Pusterummet eller her på hjemmesiden.