Forsigtig genåbning af værestedet

Forsigtig genåbning af værestedet.

Yderligere åbning af værestedet.

Vi har nu fået grønt lys af krisestyringsstaben i Hørsholm kommune til en yderligere åbning af Værestedet.

Det betyder at værestedet nu har åbent 4 dage om ugen med et antal borgere personalet har udvalgt efter de kriterier som Hørsholm kommune har udstukket.

Herudover åbnes der pr. 1. juli for et uvisiteret tilbud om søndagene, hvor der dog pga. afstandskravene max. er plads til 16 personer i alt. Du er velkommen til at ringe før du kommer, for at høre om der er plads. Vi regner ikke med at det bliver nødvendigt, men hvis vi er max antal deltagere, kan du risikere at gå forgæves.

I forbindelse med den yderligere åbning nedlukkes den midlertidige telefon Hotlinen. Det er i stedet muligt at kontakte personalet telefonisk i værestedets åbningstid.

Vi er glade for, at vi nu har mere åbent efter i en periode at have været lukket ned under corona nedlukningen i Danmark.

Vi skal dog have opmærksomhed på at være sammen på en måde, der begrænser smitterisiko og vi har derfor forsat stort fokus på hygiejne, rengøring og afstandskrav.

Til august evaluerer vi situationen og forhåbentlig kan vi holde åbent helt som normalt fra midt i august.