Sådan arbejder vi

Idegrundlag

Vi er, i vores arbejde, meget optaget af, at benytte systemeiske teorier og metoder. For vi synes, at metoderne i arbejdet angiver en overordentlig positiv og sammenhængende måde at anskue problemstillinger og handle på dem.

Det er vanskeligt at give en kort definition af, hvad ”systemisk” betyder. Her er nogle af de vigtigste synspunkter og pointer.

  • Anerkendelse, nysgerrighed og refleksion betragtes som centrale færdigheder.

Systemisk metode betyder at se alle problemstillinger i den sammenhæng af andre personer og deres handlinger, som de indgår i. Det vil sige de specifikke sammenhænge er afgørende for at kunne forstå og handle i en given situation. Alt indgår i et system af personer, der handler i forhold til hinanden. Det indebærer blandt andet, at der aldrig findes generelle svar eller eviggyldige sandheder om rigtige løsninger, men at alle opgaver og vanskeligheder må takles med stor respekt og hensyn til netop, hvad alle andre involverede tænker og gør. Det betyder også, at ingen i princippet kan fortælle andre, hvad der er bedst at gøre, fordi enhver situation indgår i en kompleks sammenhæng, som den direkte involverede kender bedst.

Man kan sådan set ikke ud fra denne synsvinkel direkte få andre til at synes og gøre, som man selv synes, de skal, fordi for alle mennesker gælder det, at tingene skal give mening i forhold til egne erfaringer og synspunkter, for at vi vælger at gøre noget andet.

Det meste af det, vi siger og gør, høres og forstås ud fra andre perspektiver end vores eget. Effekten af det, jeg gør som professionel, dvs. hvad det jeg siger og gør rent faktisk inviterer andre til at gøre og mene, vil derfor være vigtigere end hvad mine hensigter er. Dette er centralt og kan netop være meget vanskeligt i praksis: at være mere optaget af, hvordan andre forstår og reagerer på det, jeg gør end af mine egne meninger og hensigter. Heri ligger en stor og nødvendig respekt for andres realiteter og en mindre grad af selvoptagethed. Denne grundide betyder også, at det anses for afgørende for enhver mulighed for at få en forandrings proces i gang, at vi som professionelle kan interessere os for og høre, hvad der er vigtigt for andre og hvad andre rent faktisk siger og mener og hvorfor.

Der ligger i den systemiske metode en stor mængde praktiske ideer til, hvordan man i de daglige dialoger kan bidrage til, at det bliver muligt for brugerne at kunne knytte an til det, man som professionel har på hjerte. Det er de redskaber, der nogle steder kaldes spørgemetoden og refleksion. Det vedrører erfaringer med, hvorledes en anerkendende og nysgerrigt spørgende fremgangsmåde kan udvikle den gensidige forståelse og dermed muliggøre konstruktivt samarbejde i stedet for den modsatte cirkel af forsøg på gensidig overtalelse og korrektion, der blot bringer parterne længere og længere væk fra hinanden.

Refleksion er en del af det praktiske repertoire i den systemiske metode, og indebærer den praktiske evne til at gå ud af egne umiddelbare perspektiver på en given situation og gennem afstand og gennem at overveje situationen set i lys af andres og helt nye perspektiver at få nyt og mere varieret overblik og dermed baggrund for beslutninger, store som små.

Der bliver lagt vægt på den anerkendende, nysgerrigt spørgende metode som praktiske redskaber til at tackle diverse opgaver med. Mere specifikt vil der indgå teori og metodeovervejelser ang. kommunikation og ang. hvordan man skaber forandring og samarbejde, og der vil også indgå teori og metode i forhold til at bruge disse metoder til kollegial sparring, som der vil blive arbejdet med i mindre grupper.